Bestemt! Men det er også lidt lommefilosofisk at sige, at det kun er omstændigheder, der forårsager et ønske om død. Hvad er ikke forårsaget af omstændigheder?
Jeg er helt enig i, at det er (eller i hvert fald bør) være ens eget valg om man ønsker at fortsætte, men jeg mener også, at chancen for at dø lykkelig er relativt høj. Jeg kunne ikke finde nogle studier, der undersøger glæde ved dødstidspunkt, men jeg fandt flere studier, der nævner at ældre har lige så høj glæde i deres liv som yngre (se bl.a. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0277953608000245?via%3Dihub)
Så ja, personligt synes jeg, at “risikoen” er det værd :-) men jeg synes også tanken om dødens uundgåelighed og evighed er dybt angstprovokerende, så måske jeg er lidt farvet
Nja, men egoet er vel i bund og grund et resultat af vores gener og de er påvirket af hvilke forældre vi har, hvilke forfædre de havde etc. Det er vel, hvad man almindeligvis kalder “omstændigheder”?
Jeg synes selv, at livet i yderste potens er meningsløst og det er ikke selvfølgeligt for mig, personligt, at liv eksisterer. Der er ikke nogen universel mening med at passe børn, finde kuren til cancer eller få banket en virksomhed op fra bunden. Men det er også det, der er så befriende: alt er meningsløst!
Dit eksempel med sneglen: nej, der er intet, der dikterer, at du har mere ret til de mængder energi, men omvendt er der heller ikke noget, der dikterer at sneglen har ret til dem. Du er her som du er og de er her som de er. I er begge et resultat af tilfældighedernes despoti og det er hverken retfærdigt eller uretfærdigt