• bstix@feddit.dk
    link
    fedilink
    English
    arrow-up
    1
    ·
    7 months ago

    Der burde nok være lidt mere styr på de grupper generelt.

    De konkurrerer med det frivillige foreningsarbejde. Både om de frivilliges indsats men også om donationer osv.

    Og hvem er det så egentlig som styrer gruppen?

    I en rigtig demokratisk stiftet forening har man en bestyrelse, som sikrer at gruppen ledes efter medlemmernes interesse.

    På Facebookgrupper er der bare en tilfældig stifter/administrator som kan styre gruppen efter eget personlige interesser, men alligevel udgive sig for at repræsentere en gruppe.

    Er sådan en privat eget offentlig opslagstalvle overhovedet en “gruppe”?

    Artiklen handler om den frivillige indsats. I en rigtig forening kan man uddelegere opgaverne til frivillige. Det kan f.eks. være at moderere en facebookgruppe eller at stå udkig ved et cykelløb. Pointen er at man har en konkret aftale om hvem der gør hvad og om det er frivilligt (eller aflønnet) arbejde.

    Hvis man derimod stifter en Facebookgruppe først, uden at have en demokratisk forening, så har man altså stiftet en række opgaver og ansvar uden at have en aftale med nogen som helst om hvordan, og måske endda uden et reelt behov.

    Grunden til at det overhovedet interesser mig er fordi jeg kan se at det bliver misbrugt og at det ødelægger rigtig meget for de frivillige foreninger. Foreninger som alle mister medlemmer for tiden uanset hvad det omhandler. Angiveligt fordi folk ikke har tid til frivilligt arbejde.

    Når der så står at danskerne spilder deres tid på at moderere Facebookgrupper, og føler at de gør en god frivillig indsats, så bliver jeg sgu’ lidt harm.

    Det gavner overhovedet ikke nogen at hver eneste mor med småbørn starter en tøjindsamlingsgruppe, når der i forvejen er syv forskellige containere at vælge imellem ved hver eneste supermarked.