Jeg bliver træt af forlag…

• Kulturminister Jakob Engel-Schmidt annoncerer en ny krypteringsløsning for digitale studiebøger hos Nota, forventet klar inden semesterstart.
• Løsningen er en reaktion på kritik fra forlagsbranchen om ulovlig kopiering, som skader salget af studiematerialer.
• Nota har udvidet adgang fra kun synshandicappede til også at inkludere personer med 200 forskellige diagnoser.
• Medlemstallet hos Nota er steget fra 155.000 i 2018 til 260.000 i 2023.
• Forlagene mener, at de nuværende vederlagstakster ikke er tilstrækkelige og skader deres forretning.

Æh… Har du travlt i weekenden eller skal vi vente til efter sommerferien? Man kan jo ikke have en revolution midt i sommerferien!

Hehe ja og det skal der jo også være plads til!

Fuldstændig, det er en forrykt udvikling!

• Indledning: Borgere skal nu selv beregne, fordele og opkræve boligskatter og ejendomsbidrag.
• Ny lovgivning: Ændringerne i boligskattelovgivningen trådte i kraft 1. januar i år.
• Eksempler:
  • Ved udstykning af en større grund, kan en ny ejer modtage en samlet grundskyldsregning og skal derefter opkræve penge fra naboerne.
  • Ekstra betalinger eller tilbagebetalinger af grundskyld for 2021-2023 sendes til den nuværende ejer, der selv skal opkræve eller tilbagebetale penge til tidligere ejere.
  • Ejendomsbidrag for et helt år opkræves hos den tidligere ejer, selvom vedkommende ikke længere ejer boligen.
• Kritik: Mange anser den nye ordning for at være urimelig og besværlig for borgerne, da det lægger et stort ansvar over på dem.
• Eksempelcase: Michael Panse, der solgte sit hus, fik en regning for affald og rottebekæmpelse for 2024, selvom han ikke længere bor der.
• Retssikkerhed: Kritik fra juridiske eksperter og advokater om, at systemet underminerer retssikkerheden.
• Skatteministeriets undersøgelse: Skatteministeriet og Indenrigsministeriet undersøger sagen og de nye lovændringers konsekvenser.

Uden at være sikker, så gætter jeg på, det primært drejer sig om palæstinensiske flag, selvom man kan argumentere for, at Danmark ikke anser det for at være et nationalflag.

Det er en gammeldags signalpolitik, som det kun var fint vi fik afskaffet. Dannebrog og andre nationalflag har fuldstændig mistet mening fordi de bliver brugt af supermarkeder, virksomheder og yderligtgående politiske partier.

Derudover forstår jeg ikke, hvad USA har med noget at gøre? Mange ting er forbudt i USA, eks. abort, det er vel næppe noget godt land at sammenligne sig med?

Jeg forstår absolut hvad du mener i forhold til mere viden i udstillinger; det er også en af mine kæpheste. Dog vil jeg sige, at de fleste museer prøver at gøre noget ved det. Men det ender dog oftest med “forsker-på-væg”-variationen, hvor en forsker holder små oplæg over et emne. Men i forhold til, hvor mange der benytter de muligheder, der faktisk er for fordybelse, kan det være svært at retfærdiggøre at gøre mere af.

Jeg frygter, at den nye reform med sin fokus på besøgende og indtjening kommer til at fjerne det dybe videnskabelige indhold yderligere, men jeg er også bare generelt pessimist.

I forbindelse med den nye reform er der kommet fornyet fokus på besøgstal, så undersøgelserne af denne art er interessante. Det er interessant at ikke-brugerne finder museerne gammeldags (uden at have besøgt dem i 2 år), finder dem irrelevante, men vigtige. Der har altid været utrolig meget fokus på ikke-brugere og på unge brugere, men jeg tror måske snarere at man skal acceptere, at museer ikke er og ikke skal være for alle. Det var svært at konkurrere i oplevelseøkonomiens tidsalder og det er ikke blevet nemmere i opmærkshedsøkonomiens tidsalder. Alle er naturligvis velkomne og man skal ikke bruge det til ikke at fortsætte med udvikle formidling og indhold på museerne, men lad museerne være noget for de, som ønsker museer. Hvordan ser det ud på Feddit.dk? Bruger I museer?

Edit: for de, som kan have interesse i at læse undersøgelsen.

• Undersøgelse om danske museer:

  • To nye undersøgelser: Museernes ikke-brugerundersøgelse 2024 og den nationale brugerundersøgelse 2023.

• Museernes ikke-brugerundersøgelse 2024:

  • Udarbejdet af Seismonaut og Rambøll for Slots- og Kulturstyrelsen.
  • 29% har ikke besøgt et museum i de seneste to år.
  • Ikke-brugere har oftere kortere uddannelse.
  • 31% af ikke-brugerne finder museerne gammeldags.

• Den nationale brugerundersøgelse 2023:

  • Baseret på 60.000 besvarelser fra 138 besøgssteder.
  • Typisk museumsgæst er en kvinde over 50 år med videregående uddannelse.
  • 30% af brugerne er fra udlandet.
  • Brugeroplevelsen vurderes til 8,8 ud af 10.

• Ligheder mellem brugere og ikke-brugere:

  • Begge grupper finder museer vigtige, men ikke-brugere oplever dem som irrelevante.
  • Motivation til museumsbesøg kan øges ved relevante temaer.

• Organisationens perspektiv:

  • Danske Museers formand Claus Kjeld Jensen ser positivt på at fokusere på sjældne brugere og ikke-brugere.
  • Potentiale for museerne til at blive mere relevante gennem lokale undersøgelser og nye formidlingsinitiativer.

Helt enig, de vælger nogle mærkelige bakker i øjeblikket (skattelettelser og “dovne” danskere samtidig med at de finder milliarder hist og her). Jeg læste et andet sted, at skattelettelserne har været planlagt længe; de er en del af regeringsaftalen med Venstre og at timingen så bare er virkelig uheldig for S.

Jeg er så træt af skattelettelser. Der er simpelthen ikke videnskabeligt fundament for at mene, det skaber et bedre samfund for majoriteten. Og der er bred enighed om, at det ikke hjælpe iværksætterne. Nyheden her kommer to dage efter det kom frem, at flere skoler ikke kan blive istandsat mens andre skoler bliver nødt til at bede det lokale erhvervsliv om donationer for at købe skolebøger. For de skolebøger de havde i Karlslunde havde stadig Sovjetunionen og D-mark…

• Regeringens nye skattelettelse: Den rigeste procent af danskerne får mest ud af regeringens nye skattelettelse, som hæver progressionsgrænsen for aktiebeskatning fra 61.000 kr. til 80.000 kr.

• Kritik fra fagbevægelsen: Fagbevægelsen kritiserer, at skattelettelsen primært tilgodeser de rigeste danskere, hvilket skaber øget ulighed og skævvrider samfundet.

• Skattelettelsens fordelingsvirkning: Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at de laveste indkomstgrupper får ingen eller meget lidt ud af skattelettelsen, mens den rigeste procent får en gevinst på 1.230 kr. årligt.

• Socialdemokratisk mærkesag: Skatteminister Jeppe Bruus kalder iværksætterudspillet, som indeholder skattelettelsen, for en socialdemokratisk mærkesag, men fagbevægelsen er uenig i, at det støtter iværksætteri.

• Kritik fra Socialdemokratiets bagland: Næstved-borgmester Carsten Rasmussen og andre i partiets bagland mener ikke, at skattelettelser er vejen frem og efterlyser flere midler til velfærd.

• FH-formandens udtalelser: FH-formand Morten Skov udtaler, at skattelettelsen ikke støtter iværksætteri og kritiserer prioriteringen af skattelettelser til de rigeste.

• Erhvervsministerens svar: Erhvervsminister Morten Bødskov svarer skriftligt, at skattelettelsen skal forbedre adgangen til kapital for iværksættere, men adresserer ikke kritikken om ulighed.

• Professorens vurdering: Professor Kim Klyver mener, at skattelettelsen ikke vil hjælpe iværksættere, men snarere gavne store, etablerede virksomheder og investorer.

Jeg er helt med på, at forlagene er meget trængte og det er svært at se, hvor de skal tjene penge. Omvendt giver det ingen mening at fagbøger er så dyre. Jo studerende får SU i Danmark, men det er vel ikke meningen, at de skal bruge det hele på bøger? Det er også dybt frustrerende som forfatter, fordi man (jeg) egentlig bare gerne vil læses. Jeg har ikke skrevet eller medvirket i en bog, som koster under DKK1000 fra ny, hvilket er fuldstændigt tåbeligt (pånær én enkelt, som er open access). Forlagsbranchen står i præcis samme situation, som musikbranchen for årevis tilbage, da de prøvede at bekæmpe MP3er. Forlagene er for reaktionære og har ikke fundet en god løsning til, hvordan de kan tjene deres penge i fremtiden.

• Baggrund: Nota, et statsligt bibliotek for folk med læsevanskeligheder, udlåner gratis studiebøger til sine medlemmer.
• Problem: Forlagene mister omsætning, da mange studerende vælger gratis bøger fra Nota frem for at købe dem.
• Statistikker: Notas medlemstal steg fra 155.000 i 2018 til 260.000 i dag. Udlån af bogen “Anatomi og fysiologi” steg fra 653 i 2020 til 1.599 i 2022.
• Økonomisk konsekvens: Forlagene får kun 8-14 kroner per udlån fra Nota, mens bogen koster 950 kroner i boghandlen.
• Reaktion fra forlagene: Forlagene advarer om, at den nuværende praksis kan føre til, at de ikke længere kan udgive visse studiebøger, hvilket vil skade uddannelseskvaliteten.
• Politisk respons: Kulturministeren lover at vurdere betalingerne fra Nota i 2025.
• Delingsproblematik: Studerende deler ulovligt de gratis bøger fra Nota, hvilket yderligere skader forlagenes økonomi.
• Forslag fra forlagene: Forlagene foreslår en bedre afregningsmodel og højere sikkerhed mod ulovlig deling.

Jeg kan godt forstå behovet for reform og en reform vil altid være svær, fordi der er mange faktorer, der skal tages hensyn til. Men jeg mangler tillid til at de politikere/embedsværk vi har, som også har været involveret i de tidligere reformer af skolen, er de rette.

Referat af teksten:

1. Regeringens reform af ungdomsuddannelser:

   • Regeringen planlægger en omfattende reform af ungdomsuddannelserne.
   • Målet er at skabe en ny ungdomsuddannelse med en erhvervsrettet profil og hæve adgangskravene til gymnasiale uddannelser.
   • Et skærpet adgangskrav kan øge uligheden i samfundet, ifølge Rasmus Landersø fra Rockwool Fonden.

2. Højere adgangskrav og ulighed:

   • Forslaget om at hæve adgangskravet til karakteren 6 kan ramme unge fra ikke-akademiske hjem, indvandrere og unge drenge hårdest.
   • Landersø frygter, at dette vil skabe et A-, B- og C-hold blandt ungdomsuddannelserne, hvor kun de dygtigste kommer i gymnasiet.

3. Undervisningsministerens synspunkt:

   • Mattias Tesfaye afviser, at højere adgangskrav alene vil øge uligheden.
   • Han påpeger, at reformen vil inkludere en ny ungdomsuddannelse, som skal sikre flere valgmuligheder og øge ligheden.

4. Social og uddannelsesmæssig baggrund:

   • Reformen kan føre til en adskillelse baseret på social baggrund, hvilket kan resultere i ‘pigeskole’ og ‘drengeskole’ modeller.
   • Landersø understreger, at det kan formalisere eksisterende uligheder i samfundet.

5. Reformens formål:

   • Reformens formål er at sikre uddannelsestilbud tæt på de unges bopæl og at give dem mere tid til at træffe uddannelsesvalg.
   • Tesfaye ønsker at holde uddannelsesmulighederne åbne og sikre, at unge kan bygge videre på deres uddannelser.

Helt enig i begge pointer. Jeg kan ikke forstå at landmændene stadig er SÅ indflydelsesrige i Danmark og jeg kan ikke forstå, de ikke kan se skaden på specielt fjorde og søer (men også alt andet).

Beklager det forsinkede referat; havde lidt tekniske udfordringer. Historien passer også næsten ind i konspirationsforummet, fordi den viser hvordan konspirationer bliver skabt, underbygget og bragt i spil i en ophedet politisk debat.

• Fremlæggelse af CO2-afgift: Økonomiprofessor Michael Svarer præsenterede en ekspertgruppes forslag til en CO2-afgift på landbruget, hvilket udløste stærke reaktioner, herunder personangreb fra kritiske landmænd og vrede kommentarer på sociale medier.

• Rapport fra Common Consultancy: Common Consultancy udarbejdede en rapport om polariseringen på sociale medier og dens konsekvenser for demokratiet. De undersøgte vrede reaktioner på Facebook i forbindelse med CO2-afgiften på landbruget.

• Reaktioner på sociale medier: Reaktionerne på CO2-afgiften var voldsomme, og debatten udviklede sig til at inkludere konspirationsteorier. CO2-afgiften vækker mere vrede end emner som indvandring, værnepligt og arbejdstid.

• Undersøgelse af Facebook-opslag: Common Consultancy analyserede danske medier, politikersider og interesseorganisationer fra januar til maj for at måle vrede reaktioner ved hjælp af vredesemoji. Disse emojier blev brugt som indikatorer for de følelser, dagsordenen skabte.

• Kamp om fakta: Kommentarsporene på Facebook afslørede en kamp om fakta med mange usande påstande. Der var en tendens til at benægte videnskabelige fakta om CO2 og klimaændringer.

• Konspirationsteorier og misinformation: Vreden på sociale medier førte til konspirationsteorier og misinformation, herunder benægtelse af behovet for at reducere CO2-udledning.

• Reaktioner fra klimaforskere: Klimaforsker Jesper Theilgaard har oplevet lignende holdninger i årevis, men intensiteten stiger i politiske diskussioner om landbruget. Theilgaard mener, at benægtelsen af CO2’s betydning er en strategi for at undgå handling.

• Politisk perspektiv: Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne forstår vreden og frustrationerne over CO2-afgiften, især blandt folk på landet, som føler sig påvirket af beslutninger truffet af “eliten” i København. Hun påpeger, at mange landmænd gør meget for den grønne omstilling, men at misinformation også er et problem.

Kynisk mand chatbot vil jeg gerne abonnere på!

Hvor mange kommissioner bliver fuldstændig ignoreret lige efter de kommer med deres anbefalinger? Hvad skal vi med kommissioner og undersøgelser, når politikerne ser bort fra dem?

Her er et referat af artiklen:

1. Store Sundhedsreformer Aflyst:

   • Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde afviser omfattende sundhedsreformer foreslået af Sundhedsstrukturkommissionen, ledet af Jesper Fisker.
   • Løhde understreger, at kommunerne fortsat skal have ansvar for borgernære opgaver som plejehjem og personlig pleje.

2. Sundhedsvæsenets Udfordringer:

   • Der vil være 54% flere ældre over 80 år i 2030, hvilket øger behovet for sundhedsydelser.
   • Manglen på sundhedspersonale, især sosu-medarbejdere, forventes at stige kraftigt.

3. Kommissionens Forslag:

   • Tre modeller præsenteret for at forbedre sammenhængen i patientforløb:
     1. Status Quo er Ikke Nok: Behov for ny struktur.
     2. Statsligt Enhedssundhedsvæsen: Centraliseret model uden valgte politikere.
     3. Regionalt Enhedssundhedsvæsen: Decentral model med samlet ansvar for sundhed og ældrepleje.

4. Politiske Reaktioner:

   • Regeringen og borgmestre tøver med omfattende reformer.
   • Mindre ændringer forventes at blive præsenteret i regeringens kommende udspil til august.

5. Hovedproblemer i Sundhedsvæsenet:

   • Manglende ansvar og sammenhæng på tværs af sygehus, kommune og almen praksis.
   • Ubalance mellem nær- og specialiseret sundhedsvæsen.
   • Skæv fordeling af sundhedstilbud på tværs af landet.

Arhmen det er da også lige hvad samfundet har brug for. Der er ikke andre elementer såsom uddannelse, sundhedsvæsenet og klimaet, der kunne bruge en håndsrækning.

Heh jeg er slet ikke uenig, men hvis det kan få os til at genoverveje vores egne systemer (uden at implementere en amerikansk model) er jeg okay med det.

Referat af teksten:

• Manglende tillid til inklusion: En ny undersøgelse viser, at forældre har mistet tilliden til, at folkeskolen kan inkludere flere børn med særlige behov.

• Politisk ambition: Politikerne og forvaltninger i de fleste kommuner ønsker en mere rummelig folkeskole. Københavns Kommune vil investere 400 millioner kroner i efteruddannelse af lærere og pædagoger samt flere voksne i klasseværelserne over de næste fire år.

• Mangel på klare planer: Forældrene oplever, at der ikke er klare planer for, hvordan børn fra specialtilbud skal integreres i den almindelige undervisning.

• Undersøgelsens resultater: En undersøgelse fra Skole og Forældre viser, at 64 procent af forældre uden børn med særlige behov ikke har tillid til inklusionsplanerne.

• Bekymring for mistrivsel: Der er bekymring for, at inklusion ikke fungerer godt nok, og at børn i almindelige klasser mistrives på grund af manglende ressourcer og støtte.

• Inklusionsforskerens pointer: Janne Hedegaard Hansen påpeger, at succesfuld inklusion kræver tydelig ledelse, specialpædagogisk viden og positiv feedback til børnene.

• Erfaringer fra USA: Erfaringer fra skoler i Los Angeles viser, at to lærere i klassen, hvoraf den ene har specialpædagogisk viden, kan skabe et trygt og anerkendende læringsmiljø. Dette kan også overføres til danske forhold.