Landets kommunalpolitikere vil have, at flere børn med eksempelvis diagnoser skal være i folkeskolen frem for i et specialtilbud. Forældre er kritiske, og det forstår inklusionsforsker godt.
Ja der burde følge nogle penge med i sådan et projekt. Det er bestemt ikke tiltænkt som en spareøvelse, selvom den nuværende implementering ser sådan ud.
Jeg ved ikke om man bliver mere ligesindet pga. specielle behov. Man skal også huske at specialbørn ikke kun genererer de normale børn. De generer også hinanden. Hvis man putter dem alle i en krudttønde af en specialklasse, så kan man da være helt sikker på at de intet får lært og dermed øger forskellen til de normale børn. Jeg mindes at specialklassen i min barndoms skole bare blev pacificeret ved at læse tegneserier dagen lang. Så var de da af vejen. Det er ikke en løsning som jeg kan stå inde for.
Det er jo også “bare” folkeskolen, ikke et universitet. Pensum over alle ti år er ikke større end at børn sagtens kan lære det faglige på meget kortere tid. Jeg tror ikke på at inklusionen af de lidt langsommere lærende børn er fagligt skadelig for de normale børn.
På det punkt synes jeg faktisk at mine børns skole er god nok til at finde på noget som passer til børnenes individuelle behov. Det er ikke meget som foregår på hele klassen. De får forskellige opgaver tilpasset til den enkelte med mulighed for at trappe op og ned efter behov.
Det er mere den distraktion som sker som er problematisk. Når nu børnene er vurderet til at være indenfor pædagogisk rækkevidde, så bør lærerne også kunne række ud pædagogisk.
Jeg mindes at specialklassen i min barndoms skole bare blev pacificeret ved at læse tegneserier dagen lang. Så var de da af vejen. Det er ikke en løsning som jeg kan stå inde for.
Ja, det erindrer jeg også. Godt at samfundet har flyttet sig siden.
Jeg tror ikke på at inklusionen af de lidt langsommere lærende børn er fagligt skadelig for de normale børn. […] Det er mere den distraktion som sker, som er problematisk.
“Problembørn” (læs: autistiske, udsatte, højt begavede, o.lign.), der ikke får støtte, har desværre tendens til at besværliggøre undervisningen og derved sænke indlæringen for de “normale børn” (læs: velfungerende, neurotypiske, fra kernefamiler, o.lign.)
De får forskellige opgaver tilpasset til den enkelte med mulighed for at trappe op og ned efter behov.
Ja der burde følge nogle penge med i sådan et projekt. Det er bestemt ikke tiltænkt som en spareøvelse, selvom den nuværende implementering ser sådan ud.
Jeg ved ikke om man bliver mere ligesindet pga. specielle behov. Man skal også huske at specialbørn ikke kun genererer de normale børn. De generer også hinanden. Hvis man putter dem alle i en krudttønde af en specialklasse, så kan man da være helt sikker på at de intet får lært og dermed øger forskellen til de normale børn. Jeg mindes at specialklassen i min barndoms skole bare blev pacificeret ved at læse tegneserier dagen lang. Så var de da af vejen. Det er ikke en løsning som jeg kan stå inde for.
Det er jo også “bare” folkeskolen, ikke et universitet. Pensum over alle ti år er ikke større end at børn sagtens kan lære det faglige på meget kortere tid. Jeg tror ikke på at inklusionen af de lidt langsommere lærende børn er fagligt skadelig for de normale børn. På det punkt synes jeg faktisk at mine børns skole er god nok til at finde på noget som passer til børnenes individuelle behov. Det er ikke meget som foregår på hele klassen. De får forskellige opgaver tilpasset til den enkelte med mulighed for at trappe op og ned efter behov.
Det er mere den distraktion som sker som er problematisk. Når nu børnene er vurderet til at være indenfor pædagogisk rækkevidde, så bør lærerne også kunne række ud pædagogisk.
Ja, det erindrer jeg også. Godt at samfundet har flyttet sig siden.
“Problembørn” (læs: autistiske, udsatte, højt begavede, o.lign.), der ikke får støtte, har desværre tendens til at besværliggøre undervisningen og derved sænke indlæringen for de “normale børn” (læs: velfungerende, neurotypiske, fra kernefamiler, o.lign.)
Det er godt at høre :)