Artiklen beskriver en undersøgelse af danske børns udetid, som viser, at børn i dag ikke tilbringer mindre tid udendørs sammenlignet med for fem år siden. Omkring 65 % af børnene er dagligt ude i naturen eller grønne områder, hvilket forskerne anser som positivt. Undersøgelsen viser, at naturen gør de fleste børn glade, og mange ønsker mere tid ude. Forældres frygt for at lade børnene færdes alene udgør en barriere for mere udetid, mens børnenes tidsmangel og præferencer for indendørs aktiviteter også spiller en rolle. Forskere foreslår at skabe flere grønne områder nær børns opholdssteder og fokusere på kvaliteten af udendørsoplevelserne.
Hørte i en podcast for et par uger siden at børn i dag leger maks 350 meter fra deres hjem. Det er måske begrænset hvilken underholdningsværdi man i længden kan finde indenfor en så lille radius i et parcelhuskvarter. Før i tiden var legeradius så langt man gad gå eller cykle. Mon ikke de i artiklen omtalte forskere har fat i den lange ende, når de foreslår at lave flere grønne opholdssteder!. Forældrene slækker næppe på børnenes muligheder for st bevæge sig mere omkring.
Det er tankevækkende. Jeg kan også mærke at jeg selv er mærkelig splittet. Jeg legede selv langt væk fra hjemmet og cyklede endnu længere væk, men jeg ved ikke, om jeg er ligeså klar til at give slip på mine egne børn. En del af forskellen er nok, at jeg voksede op i en skov med få “menneskelige farer” som biler og andet, men jeg tror også der sket et holdningsskred. Jeg vil ønske, at jeg kunne give mine unger en del af den oplevelse jeg selv har haft, men jeg ved ikke om jeg er klar til det i praksis (de er også små endnu, så det kan nå at ændre sig mange gange).
Samme her 😓