Pelle Dragsted, politisk ordfører for Enhedslisten, vil tage et opgør med private sundhedsforsikringer i Danmark, som han mener skaber ulighed og undergraver det offentlige sundhedsvæsen. Han kalder systemet “udansk” og “usolidarisk”, fordi forsikringspatienter kan springe over ventelister til speciallæger, hvilket skubber dem med størst behov – ofte dem uden forsikringer – bagud.
Dragsted mener, at sundhedssystemet skal være frit og lige tilgængeligt for alle, og at private forsikringer fremmer en snigende privatisering af sundhedssektoren. Selvom Sundhedsstrukturkommissionen anbefaler at beholde forsikringerne, fordi de frigør ressourcer til det offentlige, er Dragsted uenig. Han hævder, at ressourcerne i stedet udhules, og ønsker at begrænse speciallægers mulighed for at behandle privatbetalende patienter.
Han argumenterer for, at sundhedsforsikringerne skaber et A- og B-hold i samfundet, og at flere behandlinger – som tandlæge og fysioterapi – bør dækkes af den offentlige sygesikring. Enhedslisten vil fremføre deres forslag under kommende sundhedsforhandlinger, med målet om at styrke den offentlige sygesikring og sikre lige adgang for alle danskere.
Altså simpelthen gøre det ulovligt? Eller hvad er det konkrete forslag? Jeg synes motivationen er god.
Vil de der har råd ikke bare tage til udlandet for at få behandling? Men det er måske også okay?
Begrænse er jo ikke nødvendigvis det samme som at gøre det ulovligt. Jeg kan ikke se en konkret del i foreslaget, men det kunne jo være en vægtning: man skal behandle et vist antal offentlige patienter per private, så det ikke deler sundhed op i de som kan betale og de som ikke kan.
Jeg havde en snak med en der var inden for området, som sagde at det offentlige et virkeligt trætte af privat hospitaler, som bare tager de nemme opgaver og tjener godt på dem. Når det så går galt og patienten skal have dyr og kompliceret behandling efterfølgende, så ligger det uden for de private hospitalets ekspertise så de videre ender bare til det offentlige.
Der bør posten mange flere penge i den offentlige behandling så de ikke har flere års vent lister til gængse behandlinger. Men så er vi tilbage til argumentet om at effektiviteten forsvinder når indtægterne ikke er afhængig af den.
Det er ikke ulig de privatskoler, som sender børn med dårlige karakterer væk inden afgangsprøverne eller smider børn med specialbehov ud (fordi de kan). Ikke underligt at det er dyrere i det offentlige, når det private ikke løfter de besværlige opgaver. Men de tager gladeligt i mod 75% statsstøtte.
Ja, det lyder som om at han ønsker at fratage virksomheder retten til deres virke, og danne et statsmonopol. Det har jo virket super godt før i tiden…
Privatisering af kritiske samfundsfunktioner er også en helt ekstremt dårlig idé. Hvis vi fratager folk lige adgang til sundhedsvæsen, uddannelse osv. så øger man bare uligheden i landet. Vi er desværre allerede godt i gang med at ødelægge fundamentet af vores velfærdssamfund, jeg syntes det er godt at man overvejer at tage drastiske metoder i brug for at modvirke den negative tendens der har været de sidste mange år.
Har vi nogensinde haft et decideret statsmonopol i Danmark? Hvornår? Omvendt kan man sige at det såkaldte private initiativ andre steder i verdenen øger uligheden i sådan en grad, at det destabiliserer samfund. Det er ikke en gang før i tiden det private ikke virker, det er i vores dystopiske nutid, det ikke virker.
Mig bekendt er priserne på telefoni faldet drastisk siden statsmonopolet (forløberen for TDC) blev afskaffet.
Utvivlsomt, men der også tale om en branche, der har ændret sig så radikalt, at det nærmest ikke giver mening at sammenligne.
Fra lex.dk:
*edit. Og billigere er ikke nødvendigvis lig bedre, selv hvis det er det i tilfældet telefoni. Du kan godt have et billigt alternativt, som er dyrere påsigt eller har utilsigtede konsekvenser.
Jeg har ikke noget problem med privat praksis, men de bør aflønnes med samme takst som i det offentlige og uden brugerbetaling. Jeg synes det samme med privatskoler; det skal være ligetil at lave en privatskole, men det skal være på samme præmisser som det offentlige og altså uden egenbetaling.
Alt andet er pay to win.
Jeg kan igen godt se motivationen, men tager man ikke noget frihed væk fra folk når de ikke har mulighed for at finansiere (via brugerbetaling) en lægepraksis/skole som de vil have den? Men det er måske ikke en frihed der betyder så meget? Det er jo kun dem der er ressourcestærke (og dermed allerede har meget frihed på anden vis) der har mulighed for at give den finansiering.
Jo, man fjerner meget frihed fra folk - men det er desværre så samfundsomstyrtende med pay to win i et samfund som det danske at det er prisen man må betale. Der er ingen motivation til at gøre folkeskolen eller sundhedsvæsenet bedre hvis dem med ressourcer - som oftest også er aktive i politik - bare kan betale sig fra det.